Erik Zappon

Erik Zappon

Født: 1-3-1946 Erik Zappon (Knudsen), filmfotograf, der er købmandssøn fra Århus, blev oprindelig uddannet som reklamefotograf i 1977 og lærte sit håndværk hos Hammerschmidt i Århus. Han har arbejdet i Japan og USA, hvor han en overgang var bosat i New York, og lavede reportager for Time-Life og National Geographic. Hans billedunivers er registreret og udgivet i bogform i Storbrittanien og USA fra forlaget Ratcliffe McGuffin. Bogen "The EZ Experience", der dækker hans erfaringer er med til at inspirere andre fotografer verden over. Fra Japan lavede han en prisbelønnet film om fiskeskarven. Erik Zappon blev i årene 1983-87 uddannet som filmfotograf på Den Danske Filmskole i København. Her mødte han instruktøren Susanne Bier, der bad ham om at stå for billedsiden vedrørende filmen "Freud flytter hjemmefra". Siden har han været fotograf på en række danske spillefilm f.eks. "Okay", "Lad de små børn" og "Store planer". Erik Zappon etablerede i 1987 sit eget firma og arbejder udover med film som stillfotograf og har udført opgaver inden for mode- og reklamebranchen. Erik Zappon er gift med designchef Ingrid Søe.
Kendt for: Crew
Fødselsdag: 1946-03-01
Fødested:
Også kendt som: Erik Zappon Knudsen

Filmliste over Erik Zappon