Sindssyg Kælling er Sanne Søndergaards nye soloshow. Et personligt, sårbart og hudløst ærligt show om at blive stemplet af hele verden, blot fordi man siger sin mening. Sanne Søndergaard er en af Danmarks skarpeste samfundsrevsere, kendt fra klummer i Information, bøger som Kære Dødsbog og sine standupshows. Nu er hun klar med ét af sine til dato mest hudløse shows, hvor hun går i kødet på både medierne, publikum og sågar sin egen omgangskreds og spidder de mange fordømmende røster, hun har mødt gennem tiden som en kritisk og åbenmundet satiriker.